Hoppeline koncert med vores band

Slip fantasien løs og få fuld gang i hele kroppen, når Hoppeline spiller op til leg og bevægelse. Kunne I tænke jer en koncert med alle Hoppelinesangene og et rigtigt band, som spiller til? Det er nu muligt at booke en legekoncert med Hoppelines Hoppelopper.
Vi tilbyder tre forskellige typer koncerter:
MINI-LEGEKONCERTEN
Minilegekoncerten er for en mindre gruppe børn. For eksempel i et dagtilbud eller et begrænset antal forældre/bedsteforældre
med børn. Hoppeline fyrer op for rytmikken med trommespil, sang og masser af bevægelse og fantasi.
DEN LILLE LEGEKONCERT
Hoppeline spiller op til leg med et lille orkester, som samler hele institutioner eller forældre/
bedsteforældre og børn til en ekstraordinær oplevelse. Vi skal lege og mærke musikken
inden i og uden på, få sved på panden og rejse ud i fantasien sammen.
DEN STORE LEGEKONCERT
Hoppeline spiller op til leg og fantasi med fuldt band. Vi tænder op for den store legekoncert,
og giver den gas sammen med Frække frø og Hoppeline. Koncerten egner sig godt til den
store forsamling i for eksempel kulturhuse, biblioteker eller til sommerfesten.