Børn i bevægelse leger, lærer og trives bare bedre
En bevægende pædagogik har stor betydning for de mindste børns leg, indlæring og trivsel. Derfor bør kropslige kompetencer fylde mere i pædagogikken både i praksis og i de pædagogiske uddannelser, lød konklusionen i en debat på Folkemødet på Bornholm.
Af Sune Falther
”Jeg har 4-årige børn, som bliver hentet i klapvogn”.
Sådan fortalte en pædagog blandt publikum, da børns bevægelse og betydningen for trivsel og indlæring var til debat på Folkemødet på Bornholm.
Udsagnet rammede effektiv den problemstilling ind, som et skarpt panel af fagpersoner havde taget livtag med foran et engageret publikum: Små børn har brug for at være i bevægelse og det er noget skidt, når de ikke er det. Børns leg, trivsel og indlæring styrkes nemlig af, at de har en hverdag i bevægelse.
”Vi får mere viden om, at mental sundhed er stærkt koblet til fysisk aktivitet, og at det også har betydning for indlæringen”, sagde Bente Klarlund Pedersen, overlæge og professor ved Københavns Universitet.
”Fysisk aktivitet og sundhed hænger sammen, og fysisk aktivitet styrker også trivsel og indlæring. Også for små børn”, tilføjede hun.
Mere krop i uddannelsen
Hun flankerede et panel af fagpersoner, som også talte Lars Geer Hammershøj, lektor ph.d. ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse; Alexander von Oettingen, prorektor UC Syd; Freya Slot Hansen, specialkonsulent i KL; Joan Lindskov, Næstformand i FOA samt Lise Hostrup Sønnichsen, projektansvarlig for det landsdækkende sundhedsfremmende projekt, Hoppeline.
Alle i panelet var enige om, at et fokus på bevægelse i dagtilbudspædagogik bør være højt prioriteret: At lege, danse, løbe, klatre, slås – lege fange og bygge huler, kravle i mudder og hoppe i vandpytter, skrabe en albue og slå hul på knæet og op på hesten igen.
Men mange års fokus på læring i dagtilbud har flere steder ført en ikke bevægende pædagogik med sig, hvor de professionelle i børnenes liv ikke fokuserer nok på bevægelsens betydning for trivsel, leg og læring. Og dette bør den styrkede pædagogiske læreplan hjælpe til, at der gøres op med.
”Man kan ikke se et glad barn, uden at barnet er i bevægelse. Vi skal vise børn, at læring ikke handler om at sidde stille,” sagde Joan Lindskov, næstformand i FOA og blev bakket op af specialkonsulent i KL, Freya Slot Hansen.
”Læring er ikke en modsætning til bevægelse. Vi skal tænke de to elementer sammen,” forklarede hun.
Uddanner for akademisk
Herfra bevægede debatten sig ind på spørgsmålet om, hvorvidt de pædagogiske uddannelser egentlig uddanner til en bevægende pædagogik, som det er i dag.
”Samfundet bygger på, at vi disciplinerer kroppen. Og det giver mening, for vi skal jo lære at tøjle kroppen, så vi kan komme videre og lære noget”, sagde Alexander von Oettingen, som blandt andet er prorektor for tre pædagoguddannelser og uddannelsen til pædagogisk assistent ved UC Syd:
”Men man kan ikke lære noget uden kroppen. En krop, der er ubrugt, forstyrrer for læringen – så mister vi koncentrationen, og så er vi lige vidt. Derfor bør kropslighed fylde mere i uddannelsen af fagpersoner. Vi fokuserer på at tilegne os teoretisk viden, men vi bør da overveje, om ikke vores evner rent kropsligt burde være lige så meget i fokus”, sagde han.
Den opfattelse deler Lars Geer Hammershøj.
”Vi har fejlet ved at akademisere uddannelsen i stedet for at professionalisere den”, sagde han:
”Det akademiske er fint, men det skal bidrage med viden, der kan omsættes i at være en bedre pædagog! Vi fokuserer på det akademiske, ikke på det praktiske og det musiske. Pædagoger har svært ved at være fysiske, men pædagoger skal inspirere børnene til leg og til at være fysisk”, sagde han.
Lars Geer Hammershøj forsker i leg og kan se, at der er behov for at styrke en mere fysisk hverdag:
”Børns foretrukne aktivitet er at lege. Det er gennem legen og bevægelsen, at vi bliver til; at vi bliver en krop i verden. Derfor er det bekymrende, at der er tegn på, at børn leger mindre. De har en meget struktureret hverdag, fra de helt små til de større børn – og det levner meget lidt plads til bare at lege”, siger han.
Kropslighed giver toilettrang
Den udvikling er ikke god. For det er en forudsætning for trivsel og indlæring, at barnet leger og bruger sin krop:
”Det er godt, at leg er centralt i den styrkede pædagogiske læreplan. Men kropslighed burde være lige så centralt”, siger Lise Hostrup Sønnichsen.
Hun står bag Hoppeline; et landsdækkende sundhedsfremmende projekt med 3000 deltagende dagtilbud, som har til formål at gøre det legende og bevægelsesglæden til bærende elementer i pædagogiske aktiviteter.
”Fædre og mødre og pædagogisk personale, der selv har hoppet i mudder og klatret i træer mv., de vil have mindre tendens til at stoppe børnene, når de gør det, ligesom de vil kunne inspirere børn til at udfordre sig selv kropsligt,” forklarede Lise Hostrup Sønnichsen.
”Men når jeg træder ind i en gymnastiksal med studerende og begynder at lege trold-fangeleg, så er der seks, som skal akut på toilettet. Vi har flere studerende, som har svært ved at sætte kroppen i spil på en aktiv og legende måde, og de har brug for tid og tryghed i uddannelsen til at øve sig. Det er ikke nok at overlade det til praktikken”, understregede hun.
