Bevægelsesglæde
Jagten på at finde børns glæde ved bevægelse er central i Hoppeline. Ifølge idrætsforskning findes fire grundlæggende kilder til glæde ved bevægelse. Dog er det ikke ualmindeligt, at børns motivation og udholdenhed er særligt domineret af en af glædeskilderne. Derfor er alle fire glædeskilder tænkt ind i Hoppelinehistoriernes handling. Hver kilde har sin egen farve, sådan som idrætsforskeren Lise Kismeyer har opstillet i sin model vedrørende bevægelsesglæde.
Den røde glæde er den sociale glæde og er relateret til at føle sig som en del af en gruppe. I fortællingerne er der derfor en masse øvelser, hvor børnene skal få noget til at lykkes samme, f.eks. lave en ”energikreds”, der ikke må brydes.
Den gule glæde er forbundet med lysten til at udfordre sig selv og viser sig, når børnene lader sig inspirere af hinandens bevægelse og er opslugt af at eksperimentere og forfine færdigheder. I hoppeline-fortællingerne opfordrer hånddukken Marie børnene til at eksperimentere med egne bevægelsesfortolkninger. Opvarmningen er eksempelvis en god lejlighed til at give børn mulighed for at eksperimentere og vise, hvad de kan.
Den grønne glæde opstår, når børn mærker, at de mestrer noget nyt. At måle sin kunnen op imod andre børns kunnen er med til at gøre børn bevidste om, hvad de kan og gerne vil kunne, hvorfor konkurrencen kan være en stærk drivkraft. I fortællingen er der derfor indbygget konkurrencer med at løbe, hoppe, kæmpe og holde balancen m.m. Konkurrence kan dog også tage modet fra nogle børn. Det er derfor betydningsfuldt, at mange forskellige bud på bevægelsesmæssige udtryk kan anerkendes.
Den blå glæde opstår, når børn føler sig anerkendt for de kundskaber, som har betydning for dem, og her er det især jeres evne til at se og spejle børn positivt og rose i overensstemmelse med det enkelte barns egen opfattelse af sin præstation, der har betydning.
