Av – et vildt fald!
Hoppeline og vennerne havde kørt længe i Larvemobilen – først kørte de langsomt, men så kom der mere og mere fart på. Det var Professor Pindsvin, der styrede. De havde sådan en fart på, at en gren rev hans briller af, så han ikke kunne se noget. Derfor kørte de lige ind i en kæmpe træstamme, der lå hen over skovstien…. og de fløj ud af bilen!
Hovsa, sådan kan det gå, når det bare er en historie. Det er starten på en historie om Hoppeline og Frækkefrø, og den udsendes til de tilmeldte institutioner og dagplejegrupper i uge 15. Men det virker da ikke til at være en bevægelseshistorie? Jo, historien fortælles af mariehønen Marie, og hun sætter nu børnene i gang med en leg: “Prøv om I kan lave et vildt fald, hvor I leger, at I slår jer forskellige steder på kroppen”.
Vilde lege er ikke altid øverst på dagsordenen i institutionerne, hvor der ofte er mange børn på lidt plads, og hvor kaos kan gøre nogle børn bange. Måske bliver de voksne også lidt bange for kaos – tænk, hvis det nu ikke kan stoppe igen? Men børn har brug for alsidig bevægelse – også bevægelse, hvor der skal bruges kræfter og hvor deres grænser udfordres. Det hjælper vilde lege med til, og når de voksne leger med og forstår at gradbøje legen, så også de forsigtige børn kan være med, så stimuleres alle børns motorik og bevægeglæde. Børn synes, det er sjovt at være vilde og stærke superhelte, og roller kan være en vigtig del af legen. Rollerne tilføjer legen dramatik og sætter gang i fantasien. Maries “vildt-fald-leg” kræver plads, så brug legepladsen eller et tumlerum og sørg for som voksen at give plads til, at børn kan deltage på forskellige måder, ex kigge på, imitere, leve sig ind i roller, komme med ideer. Og vær ikke bange for lidt kaos, for sådan udvikler bevægelseslegene sig bedst.
Alle Hoppelinelegene er bygget op, så der kommer ro over gruppen igen. Fortsætter vi den aktuelle fortælling, så råber bilen nu vredt og højt, at chaufføren, professor Pindsvin er dum og tumpet, fordi han har kørt forkert. Fortælle-mariehønen spørger børnene: “Synes I, man ser pæn eller grim ud, når man er gal og sur? Hvordan ser I ud, når I er rigtig gale og sure? Hvad gør I med kroppen, når I er rigtig sure?”. På den måde dæmpes vildskaben, og vi kan få en snak om, hvordan vi påvirkes af følelser, og hvordan vi kan aflæse andres følelser.
Du kan stadig nå at tilmelde din institution eller dagplejegruppe. Historierne er tilpasset aldersgruppe. Tilmeld jer øverst på siden – det er gratis.
