At skændes og blive gode venner igen

Hoppeline og skilpaddeungerne – klik på billedet for at se det i stor udgave

Der er 13 nye Hoppelinefortællinger til børnehaven og 5 til dagpleje/vuggestue. Hver fortælling er afsluttet, men løfter en flig af, hvad næste fortælling indeholder. Hver fortælling foregår et nyt sted. For eksempel er Hoppeline og vennerne en dag på stranden, hvor de dels møder en flok søde skildpaddeunger, der er på vej til havet, efter at de er udklækkede. Men de er mange forhindringer, ikke kun for skildpadderne, men også for Hoppelines venner, som under en dykketur under vandet, hvor de svømmer blandt de fantastisk flotte fisk, oplever en blæksprutte, som er i drillehumør og som får vennerne til at skændes:

“Hvorfor kommer du med en dum perle, når det er et par briller, vi mangler”, råbte han arrigt, mens hans energibarometer gik fra gult til rødt. Professor Pindsvin begyndte at græde. “Brillerne er væk for altid”, klynkede han. Men pludselig stak en delfin sit hoved op af vandet. Den havde Professor Pindsvins briller i munden. Sikke mange venlige og gavmilde dyr, der er her på stranden. “Uuuhhh, venlighed og gavmildhed er godt”, råbte Larvemobilen, og hans energibarometer blev straks grønt. Han lavede sig om til en båd, og så sejlede de ud på havet efter den springende delfin.

Er det ikke utroligt, hvor hurtigt man kan blive uvenner med nogen? Måske kender du det fra arbejdet eller familien, selv om du er voksen og fornuftig? Men heldigivis kan vores energibarometer blive grønt igen, ligesom i historien fra stranden. På den flotte illustration til historien er der mange ting at snakke om, og Hoppelines sprogkort med forslag til dialogen mellem børn og voksne hjælper på vej til gode diskussioner. Måske kommer de allerbedste diskussioner, når børnene er alene med illustrationen, som er hængt op på væggen eller lagt på bordet på legepladsen?

Hoppeline er et gratis tilbud til børnehave, dagpleje og vuggestue – tilmelding er stadig mulig på linket øverst på siden.

By

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *