I Bulldogs madkasse ser du:

Bulldogs rugbrødsorme med øjne af blåbær
Hoppelines kyllingefrikadeller
Bulldogs æggemuffins
Rugbolle med Frækkefrøs avocado-dip, kyllingepålæg & salat
Kiwiblomst med vindruer & hindbær
Æblebåde & rød peberfrugt

Se opskrifter her:

Bulldogs rugbrødsorme



Ingredienser

1 pakke gær
1-2 spsk. honning
½ spsk. salt
1 hvidtøl
300 gram rugmel
350 gram hvedemel

Fremgangsmåde

Opløs gær i hvidtøl.
Tilsæt nu honning, salt og hvedekerner og derefter rugmel.
Ælt dejen godt.
Tilsæt til sidst hvedemel til dejen er sammenhængende og lidt klistret.
Hævetid: 1 time
Rul dejen ud, og skær den i strimler, så hver del er ca. 10 cm lang og 2 cm bred.
Sno dejen og læg den på plade med bagepapir.
Hævetid ca. 20 min. hvorefter de bages ved 200  i ca. 15 min.

Orm: Sæt 2 blåbær fast med tandstikkere som øjne.

Hoppelines kyllingefrikadeller


Ca. 32 frikadeller

Ingredienser

500 g hakket kyllingekød
1 lille løg
2 revne gulerødder
1 æg
1 dl havregryn
½ dl vand
2 spsk. hakket persille, frisk eller frossen
salt, peber
olie til stegning

Fremgangsmåde

Riv løg og gulerødder.
Alle ingredienser blandes sammen.
Form små frikadeller og steg dem i olie på panden eller på bagepapir i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter.

Bulldogs æggemuffins

 

12 stk.

Ingredienser

10 æg
1 dl mælk
2 tsk. oregano
1 tsk. salt
1/2 tsk. peber
smør eller olie til muffinsforme
2 forårsløg
1 tomat
100 g kylling eller skinketern, brug gerne en rest fra aftensmaden.

Fremgangsmåde

Slå æggene ud i en skål, og pisk dem med mælk, oregano, salt og peber.

Smør muffinsforme (i silikone eller metal) med lidt smør eller olie, og fordel æggeblandingen i formene.

Bages i ovnen i 5 min. ved 200 grader. Her vil æggemassen sætte sig lidt, og fyldet falder senere ikke til bunds.

Hak forårsløg fint, og skær tomat i små tern. Fordel forårsløg, tomat og skinke i dine æggemuffins, og bag dem i yderligere 20 minutter.

Frækkefrøs avocado-dip



Ingredienser

2 avocado
1 dl græsk yoghurt eller creme fraiche max. 10 %
Citronsaft
Salt, peber
Evt. hvidløg

Fremgangsmåde

Mos avocado med en gaffel efter at den er skrællet og stenen er fjernet.
Tilsæt de øvrige ingredienser og smag til.
Kan evt. spises sammen med stænger af gulerødder, agurk, blegselleri mm.

Senest fra

Mere i denne kategori: « 4 2 »