AKTIVERENDE FORTÆLLINGER

Hjertet i projektet er fysisk aktiverende fortælling, hvor børn bevæger sig til en fortælling, som pædagogen læser op. Der er 13 kapitler i alt i fortællingen, som handler om Hoppeline, Marie og Frækkefrø, der drager ud i verden for at finde ingredienserne til Den Grønne Trylledrik, der skal gøre Kong Grøn rask igen, så han kan smide vanedyrene ud. Hver vanedyr repræsenterer et emne, som er relevant at tale med børn om i relation til livsstil. Du kan gå på opdagelse i illustrationerne og fortællingerne sammen med dit barn.

AKTIVERENDE FORTÆLLINGER

Vejledning – Aktiverende fortælling
De 13 fortælleark udgør en fortløbende fortælling og er skrevet til de ældste børn i daginstitutionen. De yngste børn kan dog sagtens få noget ud af at være med til at gøre bevægelserne og af den dialog, der opstår med udgangspunkt i illustrationerne. I kan selv vælge, hvornår på året I vil fortælle, hvor mange dage om ugen I vil fortælle, eller om I ønsker at gentage kapitlerne flere gange. Det er ideelt at fortælle et sted, hvor der er god plads, da det er den fysiske aktivitet og bevægelsesglæden, der først og fremmest er målet med fortælleformen. Materialet er af en sådan kvalitet, at det kan tages med på legepladsen og sagtens tåle regn. Vi opfordrer til, at illustrationerne til de færdige fortællinger hænges op i børnehøjde, så børnene kan tale om og kigge videre på dem.

Læs mere

Tre pædagogiske roller i fysisk aktiverende dramatiserende fortælling


Optimalt er I tre voksne i gang, når der fortælles. Fordel gerne nedenstående roller mellem jer og forbered jer sammen.
Den mundtlige fortæller: Det er dig, der sidder med fortællearket og kan fortælle på en for børn inddragende dialogisk måde. Det er din opgave at læse højt, føre dialog mellem hånddukken og dig selv og mellem børnene og dukken. Det er en krævende opgave, men forhåbentlig også sjov. Det første, du skal gøre, er at give Mariehøne-hånddukken liv. Brug lidt tid sammen med hende og giv hende en stemme, som ikke anstrenger din naturlige stemme alt for meget.


HUSK!


•    Mariehønen er altid sød, anerkendende og på niveau med børnene. Hun skælder aldrig ud, og man kan altid stole på hende. Det er derfor kun voksne i børnehaven, som må bruge hende. Når hun ikke sidder på jeres hånd, skal hun pakkes væk. Lad gerne børnene kramme hende ved slutningen af fortællingen. Marie kan naturligvis også bruges i andre sammenhænge, hvor det giver mening pædagogisk. Måske kan hun være god, når der skal sættes ord på følelser eller trøstes lidt.

•    Fortællingen er en ramme, og hensigten er ikke, at den ramme skal være et snærende bånd. Derfor er det helt i projektets ånd, hvis du improviserer og spiller med på de ideer, børnene og du selv får i relation til fortællingen. Du må også gerne ”klippe en tå og skære en hæl”!

•    Vær tålmodig og giv tid til bevægelse. Brug fx en klokke eller en fløjte, når du begynder at fortælle igen, så børnene kan høre dig, hvis de er løbet langt væk så. Vent ikke altid til alle børnene er tilbage. De kommer, hvis det er spændende nok!

Den kropslige fortæller: Det er dig, som har mod på at agere fysisk i rummet med børnene. Du skal med gestik, mimik og kropslig ageren understøtte det, som din kollega læser op og siger gennem hånddukken. Din rolle er at få børnene til at bevæge sig så meget som muligt og få dem til at udfordre sig selv bevægelsesmæssigt. Nogle steder i historien skal børnene blot kunne lade sig inspirere af dig ved at imitere dine bevægelser og udtryk. Andre gange bliver du fx til en tyr, der jagter børnene. Det er vigtigt, at du dramatiserer, så du kan vække følelser af frydefuld skræk, at du har mod på at fjolle, eller hvad det nu er fortællingen opfordrer til. Det er vigtigt, at du har et kropsligt udtryk, som er åbent og fleksibelt. Lige som den mundtlige fortæller må du være åben for børnenes indspark og din egen improvisation.


HUSK!


•    Børn kigger først på kroppen, når de skal forstå. Derfor er din indlevelse helt igennem afgørende for succes.
•    Det er vigtigere at skabe bevægelsesglæde end at holde sig til strukturen i fortællingen. Bliv derfor enige om at have vide rammer for, hvordan man kan agere til fortællingen.

Den trygge base: Det er dig, der samler op på de børn, der slår sig, bliver bange eller bare har brug for først at lære igennem iagttagelse. Hvis du ikke har alt for travlt i din rolle, kan du med fordel være den, der dokumenterer og iagttager processen, så du efterfølgende kan give dine kollegaer konstruktivt feedback.


HUSK!


•    Det er børnenes aktive deltagelse, der skal være målet for omsorgsarbejdet. En voksens indlevelse kan være afgørende, hvis et barn i udsat position skal opnå glæden ved bevægelse.

Huskeseddel:
1.    Læs fortællingerne igennem og fordel rollerne imellem jer
2.    Planlæg tid og sted for fortælling – find fløjte frem!
3.    Gennemfør og evaluer efterfølgende hver gang i et par minutter
4.    Uddel forældrebrev og eksempel på taktil-fortælling til forældre og opfordre dem til at gå på hjemmesiden
5.    Hæng dagens illustration og ”sund-mad-sangen” op, så sang og ydereligere dialog er mulig
6.    Find en leg, der passer til det sted i fortælling, hvor I er - gennemfør og evaluer
7.    Brug hjemmesiden til at finde supplerende aktiviteter
8.    Følg os gerne på Facebook og Instagram
9.    Gennemfør evaluering via link, som sendes på mail eller via hjemmesiden. Ved deltagelse i evaluering er i med i lodtrækningen om et besøg af vores musikpædagog og søde maskotter m.m.


Vi håber, at det er lykkes os at skabe et materiale, som giver plads til faglighed og kreativitet.


Rigtig god fornøjelse!

Mere i denne kategori: « MÅLTIDET

VEJLEDNING - AKTIVERENDEFORTÆLLING

De 13 fortælleark udgør en fortløbende fortælling og er skrevet til de ældste børn i daginstitutionen. De yngste børn kan dog sagtens få noget ud af at være med til at gøre bevægelserne og af den dialog, der opstår med udgangspunkt i illustrationerne. I kan selv vælge, hvornår på året I vil fortælle, hvor mange dage om ugen I vil fortælle, eller om I ønsker at gentage kapitlerne flere gange. Det er ideelt at fortælle et sted, hvor der er god plads, da det er den fysiske aktivitet og bevægelsesglæden, der først og fremmest er målet med fortælleformen. Materialet er af en sådan kvalitet, at det kan tages med på legepladsen og sagtens tåle regn. Vi opfordrer til, at illustrationerne til de færdige fortællinger hænges op i børnehøjde, så børnene kan tale om og kigge videre på dem.

Læs mere

Tre pædagogiske roller i fysisk aktiverende dramatiserende fortælling


Optimalt er I tre voksne i gang, når der fortælles. Fordel gerne nedenstående roller mellem jer og forbered jer sammen.
Den mundtlige fortæller: Det er dig, der sidder med fortællearket og kan fortælle på en for børn inddragende dialogisk måde. Det er din opgave at læse højt, føre dialog mellem hånddukken og dig selv og mellem børnene og dukken. Det er en krævende opgave, men forhåbentlig også sjov. Det første, du skal gøre, er at give Mariehøne-hånddukken liv. Brug lidt tid sammen med hende og giv hende en stemme, som ikke anstrenger din naturlige stemme alt for meget.


HUSK!


• Mariehønen er altid sød, anerkendende og på niveau med børnene. Hun skælder aldrig ud, og man kan altid stole på hende. Det er derfor kun voksne i børnehaven, som må bruge hende. Når hun ikke sidder på jeres hånd, skal hun pakkes væk. Lad gerne børnene kramme hende ved slutningen af fortællingen. Marie kan naturligvis også bruges i andre sammenhænge, hvor det giver mening pædagogisk. Måske kan hun være god, når der skal sættes ord på følelser eller trøstes lidt.

• Fortællingen er en ramme, og hensigten er ikke, at den ramme skal være et snærende bånd. Derfor er det helt i projektets ånd, hvis du improviserer og spiller med på de ideer, børnene og du selv får i relation til fortællingen. Du må også gerne ”klippe en tå og skære en hæl”!

• Vær tålmodig og giv tid til bevægelse. Brug fx en klokke eller en fløjte, når du begynder at fortælle igen, så børnene kan høre dig, hvis de er løbet langt væk så. Vent ikke altid til alle børnene er tilbage. De kommer, hvis det er spændende nok!

Den kropslige fortæller: Det er dig, som har mod på at agere fysisk i rummet med børnene. Du skal med gestik, mimik og kropslig ageren understøtte det, som din kollega læser op og siger gennem hånddukken. Din rolle er at få børnene til at bevæge sig så meget som muligt og få dem til at udfordre sig selv bevægelsesmæssigt. Nogle steder i historien skal børnene blot kunne lade sig inspirere af dig ved at imitere dine bevægelser og udtryk. Andre gange bliver du fx til en tyr, der jagter børnene. Det er vigtigt, at du dramatiserer, så du kan vække følelser af frydefuld skræk, at du har mod på at fjolle, eller hvad det nu er fortællingen opfordrer til. Det er vigtigt, at du har et kropsligt udtryk, som er åbent og fleksibelt. Lige som den mundtlige fortæller må du være åben for børnenes indspark og din egen improvisation.


HUSK!


• Børn kigger først på kroppen, når de skal forstå. Derfor er din indlevelse helt igennem afgørende for succes.
• Det er vigtigere at skabe bevægelsesglæde end at holde sig til strukturen i fortællingen. Bliv derfor enige om at have vide rammer for, hvordan man kan agere til fortællingen.

Den trygge base: Det er dig, der samler op på de børn, der slår sig, bliver bange eller bare har brug for først at lære igennem iagttagelse. Hvis du ikke har alt for travlt i din rolle, kan du med fordel være den, der dokumenterer og iagttager processen, så du efterfølgende kan give dine kollegaer konstruktivt feedback.


HUSK!


• Det er børnenes aktive deltagelse, der skal være målet for omsorgsarbejdet. En voksens indlevelse kan være afgørende, hvis et barn i udsat position skal opnå glæden ved bevægelse.

Huskeseddel:

1. Læs fortællingerne igennem og fordel rollerne imellem jer
2. Planlæg tid og sted for fortælling – find fløjte frem!
3. Gennemfør og evaluer efterfølgende hver gang i et par minutter
4. Uddel forældrebrev og eksempel på taktil-fortælling til forældre og opfordre dem til at gå på hjemmesiden
5. Hæng dagens illustration og ”sund-mad-sangen” op, så sang og ydereligere dialog er mulig
6. Find en leg, der passer til det sted i fortælling, hvor I er - gennemfør og evaluer
7. Brug hjemmesiden til at finde supplerende aktiviteter
8. Følg os gerne på Facebook og Instagram
9. Gennemfør evaluering via link, som sendes på mail eller via hjemmesiden. Ved deltagelse i evaluering er i med i lodtrækningen om et besøg af vores musikpædagog og søde maskotter m.m.


Vi håber, at det er lykkes os at skabe et materiale, som giver plads til faglighed og kreativitet.


Rigtig god fornøjelse!